Tilbage

Skal kaliberne skiftes helt ud? (Volvo 700 Serien #4907)

Henrik S • 2014-05-11 11:14

Er ved at give min 740 Gl, '89, B230F, abs, uden multilink, 229.000 km den store tur inden syn. Bremsekaliberne bag på er gået hen og blevet et problem. 1. Jeg kan ikke få dem af. Boltene der holder dem er umulige at få af. (Bilen er ikke på lift, ved ikke om det hjælper noget at komme i højden). Må/kan man varme dem af når nu der er bremsevædske mm. involveret? 2. Der er rust på skiverne - er det et sikkert tegn på at stemplerne i kaliberne ikke virker? Skal der nye kalibere på eller kan et reparationssæt gøre det? 3. Skal kaliberen splittes helt ad for at man kan montere et reparationssæt? 4. Håndbremsekablet er sprunget - helt oppe ved selve håndbremsen - det er vel en indikation af at kaliberne bag på er rustet sammen? vh Henrik


#100348 Bjørn Kooper • 2014-05-11 22:02

Jeg ville skifte alt: Kalibre, klodser, skiver, håndbremsebakker og -kabler, og selvfølgelig nyt bremsevæske, tjeck også bremseslangerne bag, nu du er i gang. Hvis det er meget rustent, skal (kobber)bremserørene måske skiftes ved bagakselen.Brug varme, når det alligevel skal kasseres, ellers får du det ikke løs.Jeg gjorde det sidste efterår til synet, og når man ikke kan få det løs, må man gå længere og længere frem og skifte til nyt. God arbejdslyst! mvh Bjørn


#100350 Bjørn Kooper • 2014-05-11 22:04

Og glem det med reparationssæt! du bruger meget tid og besvær med de delvist rustede kaliperstempler, køb nyt! Bjørn


#100352 Henrik S • 2014-05-12 10:30

Bjørn> Nu har jeg sovet på det og kigget på tingene igen - og gør som du foreslår. Nye(re) kalibre/skiver/klodser mm på i begge sider. Jeg får en proff til at gøre det da jeg ikke har varme eller lift selv og det gør det nemmere at lufte bremserne ud. Tak! /Henrik