Tilbage

Sidevindsfølsom (Volvo-folk imellem #748)

Jacob Rout, Holstebro • 2003-08-15 23:29

Hej Jeg har en Volvo 240 GL (4 dørs) 1990 Bilen er meget sidevindsfølsom, samt ved passage af stor lastbil, fornemmer man bilen viger temmelig meget. Den kører på Michelin Energy 14" 185/70, og standard fjedre. Hvilke forbedringer vil mon give bedst resultat. Mvh. Jacob


#750 Finn Kruse • 2003-08-17 00:20

Hej Jakob 240'eren er sidevindsfølsom fordi den har en ret stor overflade fra siden. Og airodynamisk set er den ikke et vidunder. Min egen havde samme problem, og har det stadig, men i væsentlig mindre grad, efter den er blevet sænket 35 mm. med med originalt sænkningssæt fra Volvo. Fjedrene er hårdere end de opringelige. Hvis dine fjedre samtidig er ved at være lidt "trætte", forværre det kun sagen. Herudover har jeg gassdæmpere på, som er lidt hårdere end oliedæmpere. Hvilken slags har du? Endvidere kører jeg på 15" fælge. På dine dæk er er dækkassen 130 mm. høje, mens mine er 123 mm. dvs du har 14 mm. mere dækhøjde 7 for oven og 7 forneden. Dæk er bløde og giver efter for sidevers bevægelser. I prioriteret orden vil jeg anbefale dig at: 1) Skifte til 15" eller 16" fælge med tilsvarende dæk. 2) skifte til gasdæmpere 3) skift dine fjedre med originale sænkede fjedre Uanset hvad du kommer frem til, vil vi gerne høre om dine resultater og oplevelser her i forum. Mvh Finn


#751 Emil J • 2003-08-17 17:10

Hej Jeg havde tænkt mig at købe et komplet sænkningssæt hos NV Autodele.. Nogle der ved om det er godt?! Og.. Min Volvo 240 "sejler" også på kørebanen når det blæser.. Håber det hjælper lidt med det sænkningssæt... :) M.V.H Emil J.


#752 Lars Vestman • 2003-08-18 16:24

Hej! Ja, jeg efterlyser også erfaringer med NV-sættet. Men derudover har jeg i.f.t. originalt, monteret originale 16"-Gemini alu'er m. 205/55-16-dæk. Det giver væsentligt bedre stabilitet, men jeg savner alligevel mere retningsstabilitet. Udover NV-sættet kunne jeg tænke mig at skifte bagtøjsbøsningerne ud, men hvilke af dem plejer at gøre størst forskel? De store i bærearmene, tværstangens ... ? M.v.h. Lars Vestman