Tilbage

Effekt på b203e. (Volvo-folk imellem #4975)

Kenneth Isen Poulsen • 2015-01-16 15:52

Hej i forum. Jeg ønsker at hæve HK på min motor, uden at montere turbo. Nu har jeg søgt lidt i Forummet, men kan ikke rigtig finde ud af hvor meget effekten øges, hvis jeg monterer 531 top og VX knast. Er der nogen der kan hjælpe? vh Kenneth


#100899 Kenneth Isen Poulsen • 2015-01-16 16:22

Der har sneget sig en slåfejl ind. Der er selvfølgelig tale om en b230e motor.


#100900 Jacob • 2015-01-16 19:42

Så vidt jeg ved er effekt-forskellen mellem E og FX små 5 hk. Jeg ved at E-motoren har ret højt kompressionsforhold og en lidt sjovere knast ( V-knast ) end FX-motoren, men om det udelukkende ligger i kammerstørrelse ved jeg ikke. ( 531 har lidt større kamre ) Helt ærligt ikkå... det der med at montere en 531 med VX knast for at få lidt mere effekt kan måske give mening, hvis man skruer det på en almindelig F-motor. 531 har lidt bedre design af indsugningsporten, samme størrelse ventiler og lidt større forbrændingskammer end 530. At lave den ombytning på en E-motor vil ikke give dig meget effektforøgelse. Du får en lidt mindre knast og et lidt lavere kompressionsforhold, men en lidt større og bedre indsugningsport... that's it. Min ydmyge mening er at det ikke er dét værd på en E-motor, men jeg skal overhovedet ikke blande mig :-) HVIS du insisterer på at forfølge din plan, så tag for guds skyld V-knasten fra din 530 top og flyt over i din 531. V og VX er stort set identiske på ind-siden, men VX er lidt mindre på ud-siden.


#100901 Kenneth Isen Poulsen • 2015-01-16 21:05

Tak for det gode svar. Den 531 top jeg har købt er planet, 2,5 mm. Tror du det ændre noget?


#100902 Jacob • 2015-01-17 10:19

2.5 mm!! Det var godt nok meget. Mål evt kammerstørrelsen. Du skal bruge en plade der dækker kammeret, silikonefedt rundt i kanten, med et lille hul i og en pipette eller sprøjte (fra apoteket). Så måler du hvor mange cc vand der kan være i kammeret. Jeg er ikke så bekendt med størrelser på kammer/skål i stemplet osv på Volvo rødblok, men var det en gammel V8, så ville jeg sige at det var meget drastisk at montere en top der var høvlet 2.5 mm... Det vil ændre kompressionsforholdet en del. Altså til den høje side. Bliver det højere kan du med fordel montere en større knast. Sådan sagt i grove træk.


#100903 Jacob • 2015-01-17 11:43

Jeg har lige leget lidt med at kalkulere et kompressionsforhold. Typisk forsvinder der omkring 10 cc pr mm man høvler af, formentlig lidt mindre på en 531 top pga mindre boring. Hvis dine kamre er 45 cc, så rammer du omtrent 11.5:1 i kompressionsforhold og det er en del. Måske skal du køre Vpower for at undgå tændingsbanken. Og med det kompressionsforhold kan du drage fordel af en lidt større knast. Så ville jeg klart vælge V knasten. I øvrigt, vær OBS på om din tandrem strammes nok af remstrammeren :-)


#100904 Kenneth Isen Poulsen • 2015-01-17 13:28

Min idé om toppen og knasten, er at give mig en kraftigt forbedret optræk i 1. og 2. gear. Jeg har en idé om at lette mit svinghjul, kraftigt.


#100905 Jacob • 2015-01-17 16:52

God ide. Hvis det er bundtræk du er på jagt efter så vil jeg sige at du kan nøjes med at skifte knasten. E motoren har enten A eller V knast. Ingen af disse er bedre til bundtræk end VX. Jeg vil dog ikke besvære mig med at sætte 531 toppen i. Den flower bedre på indsugningssiden, men jeg tror du bliver skuffet, især når det er bundtræk du efterlyser. Jeg ville starte med at skifte knasten og se om det alene slagter dine bagdæk :-) Uanset vil det være en god ide at måle kammerstørrelse på din 531. Ellers kan du risikere at mis-matche motordesignet.


#100906 Kenneth Isen Poulsen • 2015-01-21 11:54

Tak for de gode råd, Jacob. Mange tak. :)