Tilbage

ny bruger - evt volvo240 køb (Volvo-folk imellem #4968)

jon frederik capoul høyrup • 2014-12-25 19:41

hej, fedt forum her! Har altid haft en svaghed for volvo og særligt 240 stationcar - af en eller anden mærkelig grund :) Efter at have fået tvillinger er det ved at være muligt at overtale konen til at købe en :) Men fortæl mig lige - hvorfor er det verdens fedeste bil? er ikke selv mekaniker el andet så kender ikke detaljerne. Har bare altid syntes det er en fed bil, rummelig og kører skidegodt. Men er der gode ting, jeg ikke ved? Og når jeg er på udkig efter køb, er der så noget særligt jeg skal holde øje med? Jeg har kigget lidt på tyske sites og det lader til at man kan få nogle ok for ca 1-1800€ i slesvig-holstein. Nogen der ved noget om, hvad en 240 vil koste at få på danske plader? vh jon


#100952 Steen Damsgaard • 2014-12-25 23:35

Goddag Om det er fedt ? Personligt vil jeg nok formulere det anderledes, men jeg er en gammel mand som lærte at skrive dansk på en anden måde da jeg gik i skole. Det er ikke "verdens fedeste bil" Er du ikke mekaniker eller habil hjemmemekaniker så lad være med at anskaffe en mindst 21 år gammel bil. De er altid rustne og kræver en pladesmed. Det er du formentlig ikke så lad være atter en gang. Registreringsafgift: Se på skat.dk Det kan du godt gøre selv. De ting du ikke ved kan du finde her på den "skide gode site" så det behøver vi jo ikke at gentage vel. Formålet med denne site er netop at man kan læse en masse, og så spørge om det man så ikke finder beskrevet allerede. God jul Steen Damsgaard Frederikssund


#100954 jon frederik capoul høyrup • 2014-12-26 12:23

hej Steen Så må det da være et par år siden, du har gået i skole. Jeg gik i skole i starten af 80erne og dengang som nu er det et temmelig brugt ord. Synes i det hele taget, det er uvedkommende, at du prøver at rette min sprogbrug og beklikker mine motiver til at bruge sitet. Hvis jeg havde kunnet finde oplysningerne omkr afgift på skat.dk havde jeg naturligvis ikke brugt tid på at skrive her. Jeg skriver, fordi jeg IKKE kan finde oplysningerne andetsteds. Det er vel netop det, der - som du selv skriver - er formålet med sitet. Ikke at berigtige og kuratere mine spørgsmål. Derfor gentager jeg nu mine spørgsmål, henvendt til alle andre. Det må du forsøge at leve med, og så bare springe denne tråd over. Rigtig god jul, du. Jon


#100956 Jonas • 2014-12-26 15:54

Hej Jon, Glædelig jul - og til lykke med tvillingerne. Man får ind i mellem nogle svar herinde, som ikke rigtigt tjener noget formål så håber du ser igennem fingre med det. Jeg er hverken mekaniker eller pladesmed, men jeg har altså en Volvo 240 stationcar. Og den er jeg meget glad for. Min opfattelse af bilmodellen vedligehold og omkostninger står for egen regning, og mange herinde vil korse sig over tilgangen, men fred være med det:). Jeg købte min 240 sommeren 2013. Jeg havde ledt i et lille halvt års tid og fandt endeligt et eksemplar, hvor model og farve var i min smag. Gav ca. 13.000 for den. Bilen er stort set rustfri, men som du nok kan regne ud, så har alderen og tidens tand givet lit bobler hist og her. Det har jeg så brugt penge på at få fjernet. Der har løbende været en del vedligehold -almindelig vedligeholdelse, som olie, tændrør, filtrer og diverse væsker + de lidt større som startermotor, udstødning osv. Så kan man jo også putte nye ting i for skov så som knastaksel og krængningsstabilisatorer og den slags. Det går man for sjov - og ikke af nødvendighed. Det koster også lidt penge. Jeg bruger min bil som daglig slider til og fra arbejde, og ikke mindst til fuldt pakket langfart mellem Kbh og Østjylland ind i mellem. Jeg har en søn på 7 mdr, og der er Volvoen helt kanon. Man kan snildt have en barnevogn og bagage til flere uger bag i. Den kører bare derud af, og det er dejligt for både far og mor med så meget plads. Benzinøkonomien er jo ikke helt opdateret, men med de priser vi har nu er det fornuftigt. Det eneste minus jeg lige kan komme på i hverdagen, er at der jo findes mange biler der er langt mere sikre i dag. Det kan man godt tænke lidt over ind i mellem. Når alt kommer til alt, skal man berede sig på at man nok ikke får en fejlfri bil til 13.000-15.000 kr. Man må regne med nogle små og store udgifter. Til gengæld får man en slider med plads og herlighed! God fornøjelse. Mvh, Jonas Jørgensen


#100958 Steen Damsgaard • 2014-12-26 22:21

Goddag Registreringsafgiften er 60% af det en tilsvarende dansk bil handles til. Nå, men told og skat har som jeg omtalte en mængde sider omhandlende netop dette emne. Der udover har de en historik over biler importeret til Danmark hvor der er betalt afgift. Denne historik er meget interessant læsning. Men de 60% er meget tæt på. Steen Damsgaard Frederikssund


#100961 Jeppe Halkier Hansen • 2014-12-28 00:18

Hey Har kørt 240 i seks år efterhånden og rigtig glad for det. Har med gode råd fra venner og gutterne herinde fået løst de fleste problemer med bilen. Økonomisk er vedligehold ikke så dyrt, da reservedele ikke koster alverden. Hverken nye eller brugte (Læs Jens Peter). Alt i alt ville jeg ikke køre andet. Jeppe Resenbro