Tilbage

Mangler benzinpumpe. (Volvo-folk imellem #4796)

Jørgen Jacobsen • 2013-07-17 08:50

Hej derude. Jeg har et sommerferie problem, og tillader mig at bruge dette forum. Benzinpumpen på min Volvo 240st, 92´er er defekt. Dvs. det er benzinfilterhuset der er gennemtæret lige over afgangshullet til benzinslangen frem under bilen. Den lette løsning er nok at skifte både benzin- og benzin filter. Slange og ledning af – og på den brugt igen. Min sædvanlige reservedelsleverandør er på ferie så jeg vil prøve at spørge her i dette forum. Jeg er lidt i tidsnød da vi skal køre til Holland om nogle dage. Hvis der ligger en på hylden derude et sted omkring Herning, så vil det være perfekt. Håber der er en der kan hjælpe. Famjacobsen@fiberpost.dk Mvh Jørgen Jacobsen


#100512 Jørgen Jacobsen • 2013-07-18 07:50

Hej igen. Nå, men vi købte en anden Volvo i går. :-) Så nu er det ikke benzinpumpen der haster :-) Det må vente til efter sommerferien. Vi kom hjem men en XC70, st. aut. fra ´98. 193hk. 270.000. Import fra Sverige i 2010. Fuld læderstue. Aircon. Elstole og en masser andre lækre detaljer. Jeg syntes ikke der mangler noget i den. :-) Så nu er den XC70én der haster. Omregistrering. Syn, og alm. service på en ny indkøbt bil. Den trænger en kærlig hånd men den skal nok blive rigtig fin, efter vask o.s.v. Men, i må have en rigtig god sommer derude i Volvolandet. Jeg har faktisk ikke tid til at sidde her og skrive til jer – så jeg smutter. :-) Mvh Jørgen.


#100513 Torben V. Hansen • 2013-07-19 11:46

Hahaha ER det en joke?? at konvertere sin 240 til en xc serie? pga manglende benzinpumpe? :-D :-) ps: hvad er "lækre" detaljer på en bil? nå Jørgen.. men du har jo heller ikke tid... god fornøjelse med din volvofordrenault :-)


#100515 Jørgen Jacobsen • 2013-08-03 20:47

Nå, men så er vi tilbage fra Holland. Naaej, det er ikke en joke, Torben. :-) Kan godt se det lyder underligt at springe fra 240 til XC pga. en defekt benzinpumpe. Det er jo ikke en dyr reservedel vi snakker om her. Men motoren sejler i olie pga en utæt toppakning, og der er flere ting der trænger gevaldigt til at blive fikset op. Kan nævne sæderne, skærmkanter, dårlig radio og at benzinpumpefilteret på det nærmeste eksploderede her lige op til ferien, gjorde at vi blev enige om, at vi vist var klar til at prøve noget nyt. Ikke at vi skal af med 240én. Jeg kan ikke få mig selv til at sælge den. Gammel kærlighed ruster jo ikke. ;.) Man kender jo efterhånden hver en krog i den. Så den beholder jeg indtil videre for at fikse den op. Så ser vi hvornår der skal plader på igen. Mht. lækre detaljer. Der jo en del flere elektriske dimser i en XC, end der er i en 240. Man må jo indrømme - det gør jo livet lidt sjovere. Og jeg har meget længe savnet at Volvoen kunne levere lidt mere i optræk, og det har jeg da fået en del mere af i XC’en Så nu mangler jeg bare nogle der har erfaring med XC70 og kan hjælpe mig med råd vejledning. På turen til Holland blev vi ihverfald klar over at klimaanlægget ikke kører optimalt. Den køler helt vildt i begyndelsen, men efter et stykke tid slår den fra og holder helt op med at køle. Nogen der har et bud på en løsning? Den er jo temmelig tørstig så jeg tænker på at bytte de monterede helårsdæk ud med sommerdæk. Jeg syntes jeg har hørt noget om nogle dæk der skulle være mere økonomiske at køre med pga. mindre rotations friktion. Nogen der ved mere? Ellers mange hilsner til jer derude. Jeg har henter meget råd og vejledning her på siden og det bliver jeg ved med. Mvh Jørgen.


#100518 Torben V. Hansen • 2013-08-12 21:11

klima-anlæg: slår det mon fra engang imellem for at "spare" ?


#100521 Jørgen Jacobsen • 2013-08-16 20:29

Jeg har fundet ud af at magnetkoplingen på kompressoren med tiden slider indersiden på kompressorhuset, og når den så bliver varm, kan den ikke nå, og slipper så koplingshuset. Så jeg har to muligheder. Skifte koplingenen eller afmontere den, og sætte nogle tykkere simmerringe i den, så afstanden mellem magnetkoplingen og koplingshuset bliver mindre. Så skulle den kunne igen.