Tilbage

Motorhjelmsmåtte (Volvo-folk imellem #338)

Lars Vestman • 2003-04-20 13:09

Hej Jeg har på nedenstående link set fotos af en tilsyneladende original støjdæmpningsmåtte. Ved nogen om en sådan er at opdrive i DK eller Sverige? (I øvrigt mange dejlige 240´er på Ebay.... ;o) http://makeashorterlink.com/?S1F965644 Hvis ikke linket virker, så søg efter "245 wagon" på Ebay.com og vælg den der hedder "1983 240 TURBO WAGON". Der er nederst på siden fotos af bl.a. motorrummet. M.v.h. Lars Vestman


#339 Jes • 2003-04-20 14:24

Hej På alle de Turbo og Diesel varianter jeg har set, har der været monteret en støjdæmpningsmåtte på indersiden af motorhjelmen. Jeg har selv monteret en del i årenes løb, som er hentet fra ovennævnte modeller. Jeg har bl.a konstateret at der findes min. 2 varianter. Forskellen består i placeringen af hullerne til monteringsclipsene. Alle motorhjelme fra årg. 1981 og fremefter har forborede huller til montering af måtten. Måtten er altså en original Volvo-del. mvh Jes


#340 Lars Vestman • 2003-04-21 14:48

Tak, Jes - det var rart. Så er det lidt nemmere at lede efter den. Jeg antager at du så har oplevet forskellen med og uden mht. støjniveau..? Jeg er nemlig på jagt efter at sænke støjniveauet i min 245, men helst på "den rigtige" måde. M.v.h. Lars Vestman


#341 Jes • 2003-04-21 17:35

Hej Måtten tager den del af støjen fra motoren, som forplanter sig via motorhjelm og forrude. For yderligere at reducere støjniveauet kan man ligge dobbeltlag af de originale støjdæmpningsplader. Plader er lavet af skum og tungt gummi. De ligger under gulvmåtterne ved fødderne samt på torpedovæggen og kardantunnel ved gearstang. Det hjælper altsammen. Det hjælper alt sammen. det er også vigtigt at glidefunktionen i ventilatorvingen virker. En fast ventilator er en stor støjkilde, idet den sender al motorstøjen lige ind i kabinen. En mulighed er at udskifte den faste ventilator med en glidekoblet eller elektrisk ventilator. mvh Jes


#343 Lars Vestman • 2003-04-22 13:18

Ja, jeg har selv monteret en hel del af de tunge blygummiplader i bunden i.f.m. pladearbejde. Det hjalp en del. Nu mangler jeg bare at støjdæmpe bagenden af bilen - hjulkasser, vognsider, bund under bagsæde o.s.v.. Disse steder får blygummiplader samt skumpladerne ovenpå. Jeg har søgt på dataophug.dk, og der er flere motormåtter, men de ligger alle i Nordjylland - og jeg bor i Kbh.... æv. Jeg har spurgt dem om evt. forsendelse. M.v.h. Lars Vestman


#344 Jes • 2003-04-22 17:54

Hej Jeg har da også et par måtter liggende på lager. Hvis du er interesseret, så skal du maile det vandrette mål mellem de 2 små huller, som er centralt placeret i forstærkningskrydset indvendig i hjelmen. Mail gerne på jes.hebsgaard@direkte.org for yderligere info + evt. levering. mvh Jes