Tilbage

Motor sætter ud (Volvo-folk imellem #2426)

Morten Jespersen • 2004-11-24 00:43

Jeg har en 240 GL årgang 1992 med indsprøjtning. Gennem det sidste halve år har den sat ud fuldstændigt vilkårligt. Der er intet mønster heri. Jeg kan køre 120 på motorvej eller 50 i byen. Pludselig sætter motoren ud og kan så genstartes efter 2-4 minutters forløb. Nogle gange er der 14 dage imellem, andre gange kan det ske 2 gange på en dag. Næsten alt er forsøgt, sidst er benzin filter skiftet. Kan nogen hjælpe??? Hilsen Morten Jespersen


#2428 Christian Fisker • 2004-11-24 11:50

Hej Morten Har du lagt mærke til om der opstår vakuum i tanken? (Det pifter når du åbner tankdækslet, når udsætterne opstår.) Jeg har oplevet noget lignende dog med en kaburatormotor. Tankdækslet var simpelthen for tæt. Vi opdagede det ved test på rullefelt hos Kurt Mejer i Horsens. Benzintrykket faldt ved øget belastning og havde svært ved at stige igen. Det var en B230A, som blev målt til ca. 100 hk, og efter montering af nyt tankdæksel blev målt til 117 hk, vel at mærke uden andet var gjort. Så det har afgjort noget at sige. Der kan også være skidt i benzintanken, som suges fast på benzinrøret. Det kan let ske, hvis der er den mindste smule afskallet maling (evt. pga. rust, men det er vel ikke tilfældet på så ny en Volvo 240 ;-) ) på indersiden af klappen ved tankdækslet. Der kan også være et benzinrør monteret på undervognen, som er blevet klemt. En dårlig stelforbindelse fra batteriet og over på inderskærmen kan også give periodiske udsættere. Men så vil alle lamperne i instrumentbrættet begynde at blinke. mvh Christian


#2429 Erling • 2004-11-24 14:08

Vet du (eller andre her på forumet) om motoren din har en Hall-giver som gir impuls til tenningssystemet? Det er litt ulikt på de ulike motorversjonene. Når Hall-giveren svikter, er et vanlig tegn at den tåler dårlig varme. Da vil gjerne motoren stoppe etter en 20-30 minutters kjøring, og etter at bilen har stått og kjølt seg, starter den som ingenting var galt. Bare en tanke. Erling.


#2431 Rasmus Sixhøj Christensen • 2004-11-24 18:07

Hej Morten. Jeg har selv en 240 GL fra '90 med en B230F motor i. Sidste år havde jeg et problem der ligner dit. Jeg fandt frem til, at fejlen var i relæet til brændstofpumpen. Der var simpelthen dårlige forbindelser indeni relæet, så det var mere eller mindre brændt i stykker på kontaktfladerne. Efter at det var skiftet har min Volvo kørt upåklageligt. Selve relæet sidder nede foran fødderne på en eventuel passager i højre side. Det er en hvid klods på størrelse med to pakker cigaretter lagt ovenpå hinanden. Denne kan tages af et stik og skilles ad for rengøring, hvorved det kan konstateres om det er brændt i stykker. Håber du har held med det. Volvo for life... :-) Rasmus.


#2434 LarsB • 2004-11-25 21:13

Jeg har haft et lignende problem - dog med en meget ældre model, en 244 GL injection fra 1981. Efter mange ærgelser og forgæves undersøgelser viste det sig, at det var indmaden af tændingsrotoren, der var problemet. I rotoren sidder der en skive med nogle nedadbøjede dele, der giver impuls til magneterne, når de kører forbi (tror jeg). Denne del var af ukendte årsager beskadiget, de nedadbøjede dele havde tilsyneladende 'truffet' noget under deres rotation. Jeg kan ikke forklare, hvad der måtte have forårsaget dette. Jeg kan heller ikke forklare, hvorfor det resulterede i det aktuelle symptom. Men da jeg udskiftede den beskadigede del (og justerede rotorens placering som en del af denne øvelse) ophørte problemet fuldstændig. Dette er blot mit 1-øres bidrag.. mvh, LarsB


#3692 anton rødby • 2005-06-20 23:31

prøv at skifte benzinpumperelæ det gjorde jeg og det løste problemet


#3694 Chr. Mathiasen • 2005-06-21 20:48

Jeg kan kun tilslutte mig de forslag om at det er relæet til din benzinpumpe - havde selv et indlæg for nogen dagen side, har skiftet det pågældende relæ ud - koster iøvrig ca. 500 + moms hos volvo, det lykkedes ikke mig at finde det i en uorignal udgave !! Men held og lykke - og placeringen som beskrevet er helt korrekt inde under handskerummet !!! Nemt at komme til !!


#3695 • 2005-06-22 09:09

Hej, Jeg har det princip at med alle de penge jeg sparer ved at gøre det selv, er jeg hurtig på aftrækkeren når det handler om at udskifte dele. Men kan man ikke måle sig frem til om relæet er i stykker ?Evt. ved at montere et voltmeter der måler hvor stor spænding der sendes til benzinpumpen og så kunne man jo kigge på voltmeteret når bilen svigter. I givet fald er der nogen der ved hvor stor spændingsforskellen skal være under normal drift ? (jeg har nemlig et lignende problem) Bare en tanke. Malntiz


#3696 karen • 2005-06-22 10:55

Hei, Jeg har en 240 fra 1983. Jeg har i tidens løb haft 2 situationer/perioder hvor motoren "sætter ud". Første gang var det karburatormembranen og derfor ganske enkelt at finde ud af. Anden gang var det virkelig håbløst. Det viste sig at være en slidt tænding, dvs. startnøglen rykkede sig lidt og jeg mistede tændingen nårsomhelst og hvorsomhelst -uden mønster. Sommetider er det simple ting der gør livet vanskeligt for en. vh Karen