Tilbage

Farvel Volvo (Volvo-folk imellem #2235)

Thomas Petersen • 2004-09-21 22:07

Selv om min 244 har krævet en del vedligeholdelse og reparationer, er det nu alligevel lidt vemodigt, at jeg har skilt mig af med den. Selvom det er en gammel konstruktion, og at den designmæssigt ligner en mursten, er den stadigvæk dejlig at køre i. 453.000 km havde motor og gearkasse kørt da jeg solgte den......... Hold Dem til Volvo, den holder til Dem. Det er jeg ikke i tvivl om. Hvorfor solgte jeg den?......... Den var for dyr at køre i. Benzinpriserne er jo steget lidt her på det sidste :-( Hvilket transportmiddel har man så købt?......... en Toyota Yaris 1.0 såmænd. En latterlig lille bil, som kan køre 18 km/l, dobbelt så langt som Volvo´en. Det er så også den eneste fordel der er værd at nævne. Såh.... farvel Volvo, håber vi ses igen. PS. Jeg drejer stadig hovedet efter en 240, når jeg ser dem i trafikken. Som regel ser jeg kun bagenden ;-) Mvh Thomas Petersen


#2236 Emil J • 2004-09-21 23:47

Hejsa. Næsten synd du solgte din bil. Men som du selv nævner: så er de uøkonomiske når man skal bare skal komme billigt frem. Benzinen har lige været nede på 7.54 kr pr.l (blyfri 95) nede ved mig. Ved ikke rigtigt om der er startet en ny priskrig på sydsjælland. Men jeg klager ikke. :) Håber du vælger at få en 240 igen. Eller en anden Volvo. Indtil da ønsker jeg dig god fornøjelse med din nye bil. En Yaris er da også en bil. M.v.h Emil J. 244 GL årgang 85, B230A, AW71 & 315.000 km på uret.


#2237 Michael Jensen • 2004-09-23 10:04

Jeg har en 242 fra 1982. Jeg købte den i 1997. Den kører mellem 10.5 og 12km/l. Jeg gav 30000 for den. Det man også skal regne med er totaløkonomien. Hvis bilen skal kasseres næste år pga. syn har det jo stadigvæk været en billig bil med 3750,- i værditab pr.år. Vi kan stadigvæk købe meget benzin for det som Toyotaen har i værditab. Hvad mener andre om mit synspunkt.


#2239 Christian Fisker • 2004-09-23 10:31

Hej Jeg støtter dig i dit synspunkt Michael. Jeg kører efter samme princip. En Volvo 240 fra 1980 med en B23E, som kører mellem 11,5 og 12,5 km pr. liter. Købt for 20.000 kr, dog har jeg ofret ca. det samme på den, men så skulle den også holde nogle år længere. Hvis alternativet er en ny bil til f.eks. 180.000 kr og den skal betales over 5 år er det min. 3.000 kr om måneden og det kan der købes mange ekstra liter benzin for. Og reservedele og lign. er billige til de gamle slidere. mvh Christian


#2242 Johan Årman • 2004-09-23 14:05

Enig, enig. Og så kan man jo lave den selv. Ikke mindst, når man kan trække på en know how, som den, man kan finde på denne side! Jeg tør ikke gå igang med de nye biler. Nej, lad mig få fingre i en 240! Det ved man hvad er! Johan Årman


#2245 bjarne g • 2004-09-23 19:48

Hej ja - bevæggrundende er mange for at køre ældre solide biler som eks. volvo 240, - kontra nye mere brændstoføkonomiske biler, men man må jo sige at f.eks volvo 240 serien kan man næsten reparere "bare man har en hammer og en rulle ståltråd" - jeg havde selv en Opel vectra 1,6i årg. '97, - og jeg må sige at det er den dyreste bil jeg nogensinde har haft, når man tager alle forhold i betragtning. Men afhængig af ens kørselsbehov, må man jo sætte et regnestykke op for hvornår det er brændstoføkonomien der er bestemmede for skift af bil. mvh Bjarne


#2247 Kent • 2004-09-24 09:58

ja lidt ka jeg godt forstå at du har skiftet.men man ska igen vurdere hva der er bedst.jeg kører 35000 om året og har en peugeot til det den går 19-20 km literen diesel min 240 skal kun køre når det er godt vejr.men det jeg synes at ka være et problem med nye biler er det, der er mekanisk på volvoen ,er elektrisk på pug.en feks bagklappen det er elektrisk altså åbnemekanismen.og jae jeg må da indrømme jeg ka bedre li det mekaniske.men igen jeg tør ikke begynde at rode med bilen kun bremserne vil jeg selv skifte motoren vil jeg ikke rode med.Før jeg fik pug.en overvejede jeg meget om jeg skulle købe en 240 diesel men hvis den går 13 km literen og en fandens dyr vægtafgift ka man ligeså godt købe en 240 bensin som har en bedre motor og går måske 11-12 km literen for de der D24 motoren er vist ikke verdens bedste motorer.og ska man på værksted med den for tit bliver det for dyrt.Men hvis pug.en begynder at drille for meget tror jeg at jeg vil købe en 240 bensin istedet for ,også køre i den for det er jo en meget driftsikker bil og billig i reservedele.man kunne jo også vælge en s40 men det er ikke det samme.


#2251 michael nordahn • 2004-09-25 09:04

Smager det, koster det. Jeg ville ikke under nogen omstændigheder bytte mine volvoer med alle de toyotaer, mazdaer, bmwer, hondaer, merzedeser, eller hvad det nu måtte være. Volvo er en livsstil, og det er muligt at jeg kommer til at støde nogle mennesker ved dette indlæg, men det er nu en gang min holdning. Jeg håber meget at du måtte vinde på lottoen, og så får dit hjerte på rette køl igen. Jeg er selv den lykkelige indehaver af. Volvo 244 tic. fra 1982, med over 500000 på uret. Volvo 945 fra 1994, med 275000 på uret. Amazone fra 1968, med flere lykkelige stunder end jeg kan nævne "på uret". Vi ses derude..........