Tilbage

Att, Jes (Volvo-folk imellem #108)

Jan Hein • 2002-12-06 15:21

Hej Jes. Jeg kan se her på forumet at du ved næsten alt om Volvo. Hvad er din baggrund? Er du Volvo mekaniker eller har du bare altid skruet i den svenske drømmebil? Jan


#109 Jes • 2002-12-06 15:51

Hej Jeg er autodidakt (=selvlært). Jeg har altid, d.v.s. siden 1983 kørt Volvo og altid skruet i dem selv. På nær den første Volvo har alle været 244. P.t. har jeg en 244 GL årg ´88. Ved siden af mit faste arbejde har jeg et lille autoværksted på hobby-basis, hvor jeg går og hygger mig med at reparere Volvo, primært 240-740 serierne. Værkstedet er således både filantropi og forretning. Årsagen til at jeg selv startede med at reparere biler skyldtes at hver gang min egen havde været på værksted, var der altid noget som ikke var lavet ordentlig. Jeg mente derfor at jeg kunne lave det lige så godt selv. Og det har jeg så gjort i næsten 20 år nu. Husk på at en Volvo er et lav-teknologisk produkt, så det er bare at klø på. mvh Jes