Tilbage

Skift af forrude (Karosseri #4808)

Emil Jensen • 2013-08-12 14:37

Hejsa Skal til at skifte forrude på min Volvo 240 fra 1989. Den blev kasseret til syn grundet de nye regler for stenslag. Jeg har fået en god ven til at kigge på det, og han er noget nervøs over hvordan man gør. Han har haft skiftet forruder i andre biler, men der har de bare været limet i. Volvo er jo lidt specielle med deres Betylbånd osv. Er der nogle der kan komme med en "step by step vejledning" hvordan man gør helt præcist? Og skal man bruge special værktøj til at presse den nye rude i? Håber i kan hjælpe. :-) MVH Emil Jensen


#100729 Jacob • 2013-08-12 18:12

et proffesionelt råd fra mig: Det hjælper MEGET at sætte en kile i efterhånden som man kommer rundt med kniven, så båndet ikke klistrer sammen igen. For guds skyld LAD VÆRE med at montere den nye rude med butylbånd. Fjern resterne af det gamle butylbånd og brug en 1-komponent rudelim af fra Kent, Sika el. lign. Butylbånd har absolut ingen styrke, og ruden vil flyve direkte ud ved et evt sammenstød: farligt.


#100730 Jacob • 2013-08-12 18:15

i øvrigt... det er ikke alle synshaller der følger de nye regler. Hvis bilen er kasseret alene på et stenslag, men slaget burde overholde reglerne så ville jeg køre i en anden synshal og gøre en sag ud af det hos FDM. http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Presse/Nyhedsarkiv/Syn-og-koeretoejer/2012/06/~/media/5FD7BC28C53E4D5A929E85C2FCABEB72.ashx


#100731 Peter Rasmussen • 2013-08-12 18:32

I kan bare lime den nye forrude i, i stedet for at bruge brutylbånd det gør Volvo. Jeg er dog ikke enig i at ruder sat i med brutyl bare flyver ud, det holder helt fint. MVH Pede


#100732 Emil Jensen • 2013-08-12 20:01

Hejsa Det er hermed givet vidre. :) Min mekaniker ven har tænkt sig at bruge rudelim i stedet for butylbånd. Bruge primer på ruden, og selvfølgelig fjerne butyl resterne fra chassiet og bruge rudelim der. jeg er enig med synsmanden at det store stenslag er mere end det tilladte 10mm i omkreds i zone A af ruden. Så der er ikke så meget at komme efter der. Det kan man jo takke dem som beslutter det. Jeg har synet den 3 gange før hen med det stenslag. Men det var før de nye regler kom. Tak for hjælpen. Jeg skriver lige når den er færdig. :) MVH Emil


#100734 Christian Fisker • 2013-08-12 20:20

Hej I skal være rigtig omhyggelige med at få fjernet alt den gamle butyl fra ruderammen, så der udelukkende er 100% rent lak. Der må under ingen omstændigheder være nogen form for rester af butyl, hvis I vælger at lige den nye forrude i. For rudelimen binder slet ikke på butyl og du risikerer, at ruden kan flyve ud ved evt. kollision og at der trækker vand ind i bilen. Jeg taler af erfaring. Købte sidste år en Volvo 242, som havde fået monteret ny forrude 2 år forinden. Jeg er gået i gang med en gennemgribende renovering og skulle have forruden ud. Jeg fik en bekendt til at hjælpe med at skære den ud, da han er mekaniker og har det rette værktøj. Og ruderammen viste sig ikke at være blevet gjort tilstrækkeligt rent og under 50% af ruden sad fast. På den sidste del sad der bare sammenklemt rudelim i en pølse på ruden, hvor rudelimen tilsyneladende har kunnet binde. Ret skræmmende især da bilen er bygget til at køre rally. Mvh Christian


#100736 IB Rod • 2013-08-12 20:48

Hej Christian. Den er vel ikke tilfældigvis grøn med gule fælge? M V H IB ROD


#100738 Christian Fisker • 2013-08-12 21:09

Hej Ib Det kan jeg love dig for, den ikke er.......længere :-) Mvh Christian


#100739 Jacob • 2013-08-12 21:26

på en varm sommerdag kan en rude monteret med butylbånd uden videre presses ud ved håndkraft. Jeg kørte galt i en 240 ved en sidekollision, og forruden røg direkte ud. Butylbånd er forbudt på biler hvor forruden er medbærende, trækstyrken er latterligt ringe, og vedhæftningsevnen er lige over tyggegummi. Og som Christian siger... sørg for at fjerne al det gamle bånd. PU lim har en dejlig høj trækstyrke og vedhæftningsevne, men naturligvis ikke ovenpå butylbånd :-) PU lim! :-)


#100741 Emil Jensen • 2013-08-17 15:57

Hejsa Forruden er blevet skiftet og Volvoen blev kørt til omsyn. Ingen problemer. Så nu er den klar til sin nye ejer. :) MVH Emil