Tilbage

Karosseri (Karosseri #3488)

Jesper Munksgaard • 2005-05-19 18:38

Hejsa. Jeg så at der var en herinde der efterlyste oplysninger vedr. montering af nye skærmkanter på en 245. Selv har jeg en 244, og jeg går ud fra at skærmkanterne stortset er identiske på de to biler. Man kan godt selv lave det. Det kræver noget værktøj og noget fingersnilde, men ser man sig godt om både med køb af værktøj og selve arbejdet kan man faktisk gøre det selv. Jeg undersøgte prisen på at få udført arbejdet af en mekaniker. Men jeg fandt ud af at jeg kunne købe det nødvendige værktøj, skærmkanter, spartelmasse osv. for færre penge end et værksted skulle have for opgaven. Og så har man jo værktøjet til senere brug. Du skal bruge et svejseværk. Det kan købes brugt, ellers kan man mange steder købe et hobbysvejseværk til ca kr.: 1000,- som sagtens kan klare opgaven. En false/lokketang er også et must. Derudover skal du bare bruge spartelmasse og ruststop grunder. Jeg vil gerne give vedkommende en dybere forklaring på hvordan det skal gøres. Jeg har somsagt selv lige lavet skærmkanter på min volvo, og resultatet kan snart ses her på siden under galleri.