Tilbage
240 GLE koldstartproblemer (Teknik #736)
Lars Behrendt • 2003-08-12 22:04Hej, På det seneste har jeg et par gange oplevet... Kold moter (sommer), drejer nøglen, motoren springer an og går i 2 sek - og dør så. I alle tilfælde er det lykkedes mig at få startet den igen efter mellem 5 og 20 min. Og så kører den upåklageligt. Og starter også igen. Alt tænding (rotor,hætte,kabler) er nyt. Der er masser af strøm på, og motoren kører lystigt rundt, når startmotoren trækker. Ingen lugt af benzin fra udstødningen undervejs. Vognen kører ellers udmærket - på nær enkelte 'hak', hvor det føles som om motoren sætter ud i et sekund - sker ca. hver 2-3 dag. Min næste tanke går mod benzintrykket. 1) nyt filter, eller 2) få trykket målt. Er det en gal vej? Er de nogen, der har tips, som jeg måske kan bruge? mvh, Lars '88 240 GLE, B230E
#737 Sebastian Neumann • 2003-08-13 07:35
Hej. Hvis den kun gør det når motoren er kold, ville mit første bud være at tjekke koldstarts dysen. Jeg går ud fra at du har det mekaniske indsprøjtningssystem med mængdehoved osv, nede under manifolden. I manifolden ca. i midten mellem rørene ned til cyl. 2 og 3, sidder der så en dyse. Prøv at tage den ud og se om den bliver aktiveret når du drejer på nøglen og kører på starteren ( ned i et glas eller nogeet - det sprøjter ). Hvis den ikke gør det, kan det være den sensor der måler motortemperaturen den er galt fat med. Så vidt jeg erindrer skal den sidde længst inde mod torpedopladen lige under manifolden, den kan være defekt eller der kan være en ledning der er knækket, prøv at tjekke dette først. Hvis motoren ellers kører som den skal synes jeg ikke umiddelbart der er en grund til at få målt styretryk og systemtrykket. Dog kan det være en ide at skifte filter, hvis det er lang tid siden / mange kilometer siden det sidst er blevet gjort. Mvh. Sebastian
#740 Søren • 2003-08-13 09:21
Jeg har samme problem med min B230F. Jeg har endnu ikke fået løst problemet, da jeg ikke har haft tid. En midlertidig løsning har dog vist sig at være at give en ordentlig gang gas når motoren lige er sprunget igang. Måske virker det også hos dig - så behøver du ikke at vente 5-20 minutter for at kunne starte bilen. Søren
#742 Jes • 2003-08-13 13:25
Hej Vær opmærksom på at E og F er meget forskellige. E motoren har et mekanisk indsprøjtningsanlæg, som egentlig er meget primitivt opbygget. F motoren har et fuldelektronisk indsprøjtningssystem. Eneste komponentfællesskab på motorerne er en elektriks drevet benzinpumpe. Problemet du beskriver på F motoren tyder umiddelbart på en defekt benzintryksregulator. Hvis den er fra ´91 eller nyere har den sandsynligvis Jetronic 2.4 inj., som er med fejlkodeudlæsning. mvh Jes
#749 Lars Behrendt • 2003-08-16 10:33
Tak til alle der bidrog til dette. Jeg har nu lokaliseret fejlen: dårlig elektrisk forbindelse i stikket på koldstartdysen. Jeg skiller det ad, renser og samler det igen. Så burde det være OK. Lars
#1212 Peter Damgaard • 2004-01-18 01:17
Hej. Sebastian siger noget om at det kan være den temp.sensor der måler motorens temp.! Har du nogen form for data på denne sensor? Jeg har nemlig også problemer med koldstart, og har nogenlunde samme startproblemer som Lars. Hvis der var nogen der havde data på denne sensor (hvor stor modstand ved en given temp.) ville det være til stor hjælp. På forhånd tak :-) Mvh. Peter