Tilbage

Nye ledninger til bagklappen (Teknik #716)

Steen Frandsen • 2003-08-09 10:46

Jeg har 4 ledninger der er knækket i beslaget til bagklappen i venstre side, grundet ælde. på en volvo 240 fra 92. Ledningerne forsyner el-bagrude og nummerpladebelysning. Er der nogen der ved hvor de kommer fra, er det fra venstre baglygte, fra loftlampen, eller hvor forsynes de fra, det vil være til stor hjælp, for så er jeg fri for at spiltte det halve af bilen ad. Venligst Steen Frandsen


#718 sebastian neumann • 2003-08-09 11:56

Hej. Nu kan jeg kun bidrage med hvordan det så ud på min 79 og 85'er men på dem så var det venstre stolpe hvor ledningerne løb ( også til loftbelysning ) Du skal have indertaget af ( det af vinyl ). Du tager lige så stille og vipper det ned ude i enden efter at have taget listen af, derefter tager du den første "bøjle" på indertaget - bare føl dig frem og vipper af, tryk den op og drej lidt, så kommer den. Derefter skulle der - det gjorde der på min oppe i toppen ved venstre stolpe sidde et eller flere stik, dem tager du af ( og mærker ). derefter ( det skulle jeg i hvertfald ) tager du det venstre beslag af bagklappen, for at kunne komme ordentligt til, kablerne løber jo derinde ( evt afmonter bagklappen helt ) og river kablerne ud - afhængigt af hvor de er knækkede. Det kan godt være at min forklaring er uoverskuelig - men jeg tror det giver mening når man står og kigger på det... Ellers så prøv at få fat på Jes her fra forummet, han er klog på alt det der med mange års erfaring. Mvh. Sebastian


#726 Jes • 2003-08-10 20:47

Hej Ledninger til strømmen i bagklappen (el-bagrude, visker, c-lås, stoplys og nr.pladelys) går gennem hængslet. Hvis man kigger på hængslet udefra kan man se ledningerne. Vippe bevægelsen i hængslerne når klappen åbnes og lukkes gør med tiden at ledningerne knækker hvor de er ført gennem hængslerne. De skal så udskiftes (altså ledningerne). Beklædningen indvendig på bagklappen fjernes. det gøres ved at fjerne beklædning omkring indvendig håndtag (sidder med 2 skruer). Dernæst kan beklædningen på klappen vrides ud evt. med en flad spartel. Den er fastgjort med plasticklips, som kan genbruges. Derved kan man komme til den ende af ledningerne som er i klappen. Ledningerne frigøres ved de komponenter de nu engang er ført til. Indvendig bagerst i varerum vrides himlen af, ved at vride den udover den kant der holder den fast. Start ude i hjørnerne. Oppe underneden i både højre og venstre side helt ude foruden kommer ledningerne fra hængslet ned gennem taget. Få cm. inde er der et stik (rundt med 4 stikben) hvor det så kan skilles ad. Stykket fra stikket og ud i klappen skal så skiftes, enten ved at få et originalt med stik og det hele, eller ved at bruge 2 gange alm. dobbeltisoleret netkabel og så samle med samlemuffer eller kabelsamlere. Vælg selv. Tag og skift en side ad gangen. Jeg fjerner den ene gasdæmper fra klappen og understøtter med et langt kosteskaft. Så afmonterer jeg hængslet i den ene side. Det sidder med to bolte op igennem taget (13 mm hoved). I klappen er det fastgjort med en bolt (12 mm hoved) og en skrue (kryds eller torx kærv). Lidt besværligt at forklare, men de er nemme at se der hvor hængslet går ned i klappen. Gamle ledninger trækkes ud og de nye føres ind. Jeg fører oppefra og nedefter (altså der hvor hængslet er fastgjort). Grunden til at fjerne den ene gasdæmper er for at undgå den skal presse klappen for langt ind over taget. Tag også gerne og lægge en klud under kanten af klappen, der hvor den går ind over taget, så undgår du ridser. Tidsforbrug for en gør det selv mand, der ikke har prøvet det før er ca. 1 time. God arbejdslyst mvh Jes