Tilbage
TÅGELYS I BAGLYGTER (Teknik #62)
Jesper F. Johansen • 2002-11-08 15:58Er det mon muligt at eftermontere originalt tågebaglys på min 242, årgang 1983? Baglygterne på bilen er de brede med seks felter - to til almindeligt lys, en til blinklys, en til baklys, en til bremselys og så feltet med refleksen, der på min bil ikke er i brug til noget - ud over refleks. Der er altså ingen pære i dette felt. Baglygte-pærerne er placeret i de to felter yderst og inderst i lygten med det blinde refleksfelt imellem. På andre 240'ere med de brede baglygter kan jeg se, at baglygtepærerne er placeret i refleksfeltet og det inderste felt, mens der er tågebaglys i det yderste felt. Spørgsmålet er så, om jeg i mine lygter uden videre kan montere en pære i refleksfeltet og dermed få tågebaglys i lygterne? Jeg har et par gange kørt i meget stærk tåge, hvor jeg havde en grim fornemmelse af, at de bagvedkørende ikke kunne se mig - og alle de andre (moderne)biler på vejene har jo tågebaglys på i dag.
#66 Jes • 2002-11-13 08:24
Hej Jeg kan ikke svare på om du kan montere tågebaglys i den konkrete lygte på din bil. Men på 240 seriens baglygter med 6 felter er tågelyset i det yderste felt kombineret med baglys. For at finde ud af om dine lygter er forberedt til det skal du på bagsiden af lygten hvor du sætter fatningen i se efter om der er 2 eller 3 metalstykker som fatningen kan få kontakt til. Såfremt der er 3 stykker er der mulighed for fatning til pære med 2 lysstyrker, d.v.s. til bag- og tågebaglys. Det du selv foreslår er ikke lovligt, idet Detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr fastlægger at der SKAL være minimum 100 mm (=10 cm) mellem stoplygte og tågebaglys. Hvis du vælger det midterste røde felt (det med refleksen) vil der ikke være de foreskrevne 100 mm til stoplyset uanset om stoplyset er i det yderste eller inderste felt. mvh Jes