Tilbage

Servoolie løber ud. (Teknik #5000)

Søren • 2015-08-18 20:50

Jeg er én af dem, der ikke selv reparerer. Min 245 taber olie fra servostyringen, når motoren kører. Ikke når den ikke kører. Er der nogen, der har lyst til at kigge forbi og se om "vi" kan rette fejlen? Jeg har ikke kigget efter utætheden endnu, men kan måske kigge imorgen. Dækker gerne dine omkostninger inden for en rimelig grænse. Ikke kørsel langvejs fra. Hilsen Søren, Kastelsvej 9, København Ø. Tlf 2824 8149. Mail soren1704@gmail.com


#100929 Jacob Nielsen • 2015-08-18 21:13

Hej Søren, Har både haft 240 og 940'ere med samme symptomer og i alle tilfælde var årsagen defekte tandstænger, så husk at tjekke manchetterne ved tandstang/styrstænger for lækage. Hilsen Jacob


#100930 Søren • 2015-08-19 21:57

Tak Jacob! Idag har jeg kigget mere ned i motorrummet. Fra servooliebeholderen går en slange ned mod styretøjet. Dér hvor slangen er koblet sammen med en stang eller et rør (ca. 20 cm fra beholderen), er der oliedråber ovenpå samlingen. Helt nede i bunden af motorrummet (ca. 20-30 cm) under samlingen ligger en stor oliesø. Så du har vist ret, selvom utætheden måske er lidt højere oppe end du troede. Det kan vel ikke koste så meget i dele, men selvfølgelig skal mekanikeren have en timeløn. Flere gode råd? Tak for svaret! Søren


#100931 Steen Damsgaard • 2015-08-19 22:53

Goddag Find ud af hvor din læk er. Er der et tæret rør, eller er utætheden i selve tandstangs enheden. Det gør du ved tage bundpladen af under motoren og tjekke rørene for tæring og utæthed. Derefter løsnes manchetterne og der ses om olien kommer ud af tandstangs enheden. Nå, men du laver det jo ikke selv. Så dette skriv er jo overflødigt. Mvh Steen Frederikssund


#100932 Søren • 2015-08-20 18:20

Hej Steen Tak for svar! Hyggeligt at høre fra Fr.sund. Dér boede jeg mine første 30 år. Hvis du kan se mit svar til Jacob, har jeg indkredset utætheden. Imorgen ser værkstedet på det. Søren