Tilbage

Lampe for manglende pære (Teknik #4824)

Morten Majgaard Jensen • 2013-10-08 19:40

Hej Volvo Entusiaster. Jeg har en fin Volvo 240 årg. 88. Den lyser i lampen at den mangler en pære, men den mangler ingen pærer, har tjekket alle pærer, også i nummerpladelygter. Har for nyligt udskiftet begge kørelys pærer, men det har ikke hjulpet. Hvad kan jeg gøre for at få den slukket? Altså, udover at pille pæren til lampen ud :)


#100668 Christian Fisker • 2013-10-08 20:55

Hej Morten Er dine pærer parvis ens? Hvis der er spændingsforskel på pærerne parvis, så melder den fejl. Der kan sagtens være lys i alle pærer, men spændingsforskel. Det er blandt andet derfor, at det anbefales at man skifter pærerne parvis. Selv en dårlig forbindelse, kan give fejl. Mvh Christian


#100669 Jens Peter Jensen • 2013-10-08 21:44

Hej Morten Og det er næsten ALTID en dårlig forbindelse der giver lys i pærevagten. MVH Jens Peter


#100670 Morten Majgaard Jensen • 2013-10-09 16:55

Det vil sige, det bedste jeg kan gøre, er egentlig groft sagt at skifte hele lortet, så jeg ved at det hele passer? :) Har nemlig skiftet kørelyspære, forlygtepærer, og sat 5W i tågelygter og lavet konstantlys i dem. Men lampen lyste også inden da.


#100671 Steen Damsgaard • 2013-10-09 17:12

Goddag Tag nu lige og klap hesten engang. Hvornår lyser den pære ?? eller hvad får den til at lyse ?? Der er følgende muligheder: Parkeringslys, kørelys, nærlys, eller stoplygter. Det er det der kan få den famøse pære til at lyse. Så sluk for lortet og se om den går ud. (stil lyskontakten i mellem to positioner så lyset slukkes). Lyser pære så ?? Hvis den gør så skift den runde dåse nede under rattet. Husk det skal være en præcis magen til den gamle. Mvh Steen Frederikssund


#100672 Steen Damsgaard • 2013-10-09 17:14

Så kan du finde ud af hvad der får den til at tænde. Du skriver ikke hvorvidt den brænder hele tiden, vil gøre det lidt lettere at diagnosticere. Mvh Steen


#100674 Christian Fisker • 2013-10-09 21:45

Hej Morten Konstant lyd i tågelygterne. Hvordan skal den forstås? Mvh Christian


#100676 Jens Peter Jensen • 2013-10-10 10:10

Hej Morten Hvis du har en 88 Volvo 240, og du mener at hjørnelygterne ude foran er tågelygter, så er du galt på den, det er observationslys og parkeringslys, og har en dobbeltpære 5W/21W. Hvis disse lys blot har en 5W pære er der lavet fusk på Volvoen og derfor lyser pærevagten. (hjørnelygterne ude foran får først i 1990 en 5 watts pære alene som P lys, da modellerne fra dette år får permanet kørelys som er nærlyset) Og hvis disse hjørnelygter er skiftet til 90er modeller, og pærevagten ikke er skiftet, så vil den lyse hele tiden. MVH Jens Peter