Tilbage
Bremser (Teknik #453)
Michael • 2003-05-23 11:58Hej. Jeg har en 240,GLE(B230E) fra 89, og kunne godt tænke mig optimal bremsning. Min mekaniker siger, at skiverne skal skiftes om nogle måneder (klodser er ok.), men hvad er det absolut bedste, som jeg kan tilbyde min Volvo (også hvis vi ser bort fra det økonomiske perspektiv). Jeg kører ca. 30.000 km. om året, hvilket betyder, at der i løbet af året opstår nogle situationer, hvor jeg har brug for gode bremser.
#457 Finn Kruse • 2003-05-23 21:09
Det mest optimale - og det eneste rigtige - er at udskifte skiverne med nye originale skiver fra Volvo. De er lavet til præcis den bil du har, og af dem som ved mest om den. Og netop bremseskiver, og bremsedele i det hele taget, er vitale dele. Dem turde jeg ikke lægge i hænderne på tilfældige producenter. Og uanset om klodserne er ok eller ej, bør du skifte dem, når du skifter skiverne. mvh Finn Kruse
#484 Sputte • 2003-06-04 07:14
Finn, vil det sige at SpareParts ventilerede skiver, ikke er værd at købe?
#485 Michael Jensen • 2003-06-04 08:21
Jeg renoverede min 242 med LUCAS bremseskiver og klodser i 1999 og det kører fint endnu. Lucas bremsedele kan i hvert fald anbefales.
#487 Finn Kruse • 2003-06-04 09:14
Volvo Original bremseskiver testes ekstra omhyggeligt for at sikre størst mulig sikkerhed. Bremseskiven er en præcisions-fremstillet del, som samvirker perfekt med Volvo Original bremsebelægning og bremsekaliber. Skiven skal bl.a. opfylde meget nøjagtige krav på tykkelse, overfladebehandling, sidekast og centrering af monteringshul. Det giver os bremser vi kan stole på. Laver producenter af uoriginale bremseskiver også disse tests? Hvis ikke, tør du så stole på dem? mvh Finn Kruse
#492 Michael Jensen • 2003-06-05 20:26
Hej Finn Ja jeg tror at vi alle gerne vil benytte originale Volvo dele men oftest er det jo altid et spørgsmål om økonomi men hvem tror du har fremstillet Girling caliberen til volvo!!!!!! DET HAR LUCAS/GIRLING. Ydermere mener jeg at nogle af de priser Volvo skal have for deres dele nærmer sig åger. F.eks 4 gummibøsninger til momentarmene til bagtøj..... pris hos Volvo i Herning 1755.00kr. Uorginal 375.00kr
#493 Finn Kruse • 2003-06-05 21:12
Jeg har lige lyst til at citere lidt fra Michaels indlæg: "hvad er det absolut bedste, som jeg kan tilbyde min Volvo (også hvis vi ser bort fra det økonomiske perspektiv)" Og det er generelt sådan, at man får hvad man betaler for. Og det gælder også når det handler om reservedele. mvh Finn Kruse
#494 Jesper • 2003-06-05 22:13
Finn, får du provision ved Volvo, siden det KUN er volvo´s orginal dele der virker hos dig? Tror du helt seriøst at et firma vil få godkendt(tüv osv.) deres vare, hvis der var fejl i? Det tror jeg ikke. Jeg vil ikke betale mere for en vare bare fordi der står VOLVO ORGINAL på pakken, når jeg kan få præcis samme produkt til en brøkdel af prisen, ved at købe det et andet sted...
#497 Finn Kruse • 2003-06-06 02:33
Hej Jesper Nej, jeg får ikke provision fra Volvo. Jeg har på ingen måde tilknytning til firmaet Volvo ud over at jeg ejer et af deres produkter: En Volvo 240. Når jeg købte en Volvo var det fordi jeg gerne ville have en Volvo. Og når det gælder de dele som skal kunne redde mine pasagerer, medtraffikanter, mig selv og bilen fra en kritisk situation, går jeg ikke på kompromis for blot at spare nogle få kroner. Og for mig er det ret væsentligt, at bremserne ikke kun kan bremse bilen ned ved normal kørsel, men også i en katastrofe situation. Jeg har lagt en artikel om bremseskiver under menuen [Volvo Original]->[Reservedele del 3]. Jeg ser frem til kommenterer i forummet Reservedele. mvh Finn Kruse
#501 boris.persson • 2003-06-06 15:36
Hej.. Nu har jeg kørt volvo i så mange år efterhånden og er iøvrigt automekaniker, ikke fordi det skal gøre mit svar mere værd, men nu skal du høre: Min erfaring: Mine forældre har i mit liv, haft rundt regnet 10 Volvo´er af typen 145 og 245 og ingen af dem har kunnet bremse ordentlig... Jeg har selv tilsvarende vogne og har aldrig haft bremseproblemer. Tankevækkende: Alle biler er udstyret med nøjagtigt samme slags skiver, klodser og bakker(håndbremse) af uorginal type. Forskel.. Meget enkel. Du skal skal op på bremsen hverdag i en Volvo, rigtig op på bremsen, så er du både sikret 4 års levetid på bremsekomponenter osv, og optimal bremsning hverdag. Og lige til sidst, en god ide er hvert forår at få adskilt bremsesystemmet, smurt etc, fordi bremseklodserne har det med at gro fast i pasningerne over vinteren. God fornøjelse og mange hilsner fra en glad Volvoejer.
#554 Sputte • 2003-06-21 23:21
Jeg skal ærligt indrømme jeg ikke aner hvilke bremser der pt. sidder på min 240, men jeg har absolut ingen problemer med at stoppe. Udover en, til tider, voldsom rysten i rattet ved nedbremsninger, så har jeg intet at klage over!
#559 Finn Kruse • 2003-06-22 13:33
En voldsom rysten i rattet ved nedbremsning kunne tyde på at dine skiver er skæve. Det vil jeg anbefale dig at få undersøgt. Mvh Finn Kruse
#564 Sputte • 2003-06-22 23:54
Hej Finn Tak for svaret, jeg har gjort mekkeren opmærksom på problemet og han ser på det imorgen. Desuden begyndte kileremmen at hyle idag, så det fikser han også. Altid rart at have seks måneders 100% garanti på sin bil - så kan man vel for fan nå at få udbedret de værste ting... P.s. hva koster et komplet sæt nye bremseskiver?