Tilbage

Motorproblem ? (Teknik #41)

Sebastian • 2002-10-21 08:51

Hej. Jeg har en 245 GL fra 79, med en B23A motor. Indtil for nylig, kørte motoren perfekt, men nu har jeg fået et problem. Når jeg kører, er der normalt ingen problemer når den er kold, men når den bliver varm ( nogengange også når den er kold ), "hugger" den. Det er som om den sætter ud og går i gang igen. Jeg troede først at det var karburatoren, så jeg skilte den ad, rensede den, da der var aflejringer i den, blæste den igennem og satte den på igen. Derefter var der ikke nogen problemer i et døgn, men nu til morgen, startede den, kørte perfekt indtil den var varm, og så huggede den noget så gevaldigt, ikke hele tiden, kun en gang imellem, og der er ingen logik i det. Nogen gange er det op ad bakke, andre gange når jeg skal sætte i gang, og nogen gange når det går ned ad bakke. Det skal også siges at jeg ikke kan stille tomgangen på den mere - den står noget lavt. Tændingsinstillingen er sat til 5 grader fød. Jeg kører bilen på blyfri benzin, har det noget at sige ? Karburatoren er en Pierburg DVG 175 cdus. Jo, alle tændingsdele er nye, sammen med benzinfilteret, luftfilteret osv. Det skal lige siges at før jeg skilte karburatoren ad, kunne jeg - hvis jeg stoppede bilen og ventede lidt, ikke starte den før at jeg pillede luftfilteret af, og jokkede speederen helt i bund ? ??? Håber nogen kan hjælpe mig ? På forhånd tak. Sebastian Neumann


#44 Jes • 2002-10-26 09:57

For at fejlfinde sådan et problem er det faktisk nødvendigt at have en 2-gasmåler til udstødningen. Den måler CO og kulbrinte indholdet i udstødningen. De målte værdier fortæller udover hvor fed blanding den er stillet til også om den evt. suger falsk luft. Dit problem kan nemlig være en utæthed i indsugningssystemet, som gøre at motoren får for meget luft i forhold til benzinen. De "normale" steder en B 23A suger falsk luft er fra bremseforstærkeren eller en utæt indsugningsmanifoldpakning. Andre fejlkilder kan være en defekt magnet-ventil. Den sidder øverst på manifolden lige efter karburatoren. Den SKAL klikke når du sætter tænding på. En trejde mulighed kan være en brændt/utæt ventil. Det kan en kompressionsmåling give dig svaret på. mvh Jes


#46 Sebastian Neumann • 2002-10-28 21:53

Hej igen. Lige for at følge lidt op. CO værdien på bilen er 2.0 % ( uden åndeslange fra krumtap ), og bilen suger ikke falsk luft ( prøvede med æter overalt ). Men, jeg prøvede til sidst at skifte tændspolen på bilen, da det var det eneste i tændingsanlægget jeg ikke havde skiftet, og straks efter, da jeg startede bilen, kunne jeg justere tomgang igen, og bilen går nu ( næsten ) som en drøm. Den huggede en enkelt gang i 5 ( OD ) i dag, men ellers overhovedet ikke, tændingen står stabilt på 10 grader fød, og tomgangen ligger klippestabilt på 900 o/min. Mit spørgsmål er nu, kan en tændspole virkelig gøre alt det - eller har der snarere været en løs forbindelse eller fugt til stede i den gamle, da det åbenbart var den der gav problemer ? På forhånd tak for hjælpen. Sebastian Neumann


#49 Jes • 2002-10-29 16:47

Hej Det var godt du fik løst problemet. Faktisk er tændspolen ofte glemt i forbindelse med fejlfinding, da den sjældent går i stykker. For at finde frem til om det var faktisk var tændspolen eller blot en løs forbindelse, kan du jo måle ohm-værdierne over sekundær og primær kredsen på såvel den nye, som den gamle tændspole. Bemærk også at Volvo kører med forskellige tændspoler alt efter tændingssystem. mvh Jes