Tilbage

B230A skyder og kører på kenguru-benzin (Motor #4913)

Rene Thorvald • 2014-06-03 15:28

Hej Volvo-folk! Har en B230A som kører dårligere og dårligere. Den begyndte at skyde i tændingen så jeg skiftede tændrær, tændkabler, rotor og strømfordelerdæksel. Ændringen blev at når man skal starte så hopper den (meget slemt lige omkring og lidt over tomgang) det er værst når den er kold. Når man kommer lidt op i omdrejninger og motoren bliver varm så kører den lidt bedre, men ikke som den skal. Den skyder men kun i lave omdrejninger men først når man kører. I tomgang kører den uden at skyde i tændingen. Jeg har kontrolleret at tomgangsventilen mellem indsugning og karb. virker - målt til 30 ohm og der er strøm i ledningen. Karburatoren ser ud til at være løbet tør for atf-olie og så tænker jeg at det muligvis kan være den gummimembran dernede der er gået i stykker. Skal jeg skifte pakninger på karburator eller nogen forslag? Eller måske det er tændingsmodulet?


#100171 Jens Peter Jensen • 2014-06-03 16:28

Hej Rene Du køber en ny gummi membran og skifter den i karburatoren, så får du dig en ny Volvo: MVH J.P.


#100172 Rene Thorvald • 2014-06-03 16:56

Hej JP og tak for svar. Jeg har bestilt en ny gummimembran. I mellemtiden har jeg gået motorrummet efter for udtørrede/revnede gummislanger og på den øverste studs der hvor luften går ind i karb. sad der ingen slange (den ene af dem dere går til varmstartsventil). Kan man afmontere varmstartsventilen? eller vil det få andre konsekvenser? (køber lige 2 gummislanger i mellemtiden og udskifter dem) VH Rene


#100173 Rene Thorvald • 2014-06-03 17:21

Øv øv skulle skifte de 2 slanger til varmstartsventilen så nu er den ene studs på plasticluftrøret knækket og sidder nu inde i slangen. JP er det noget du ligger inde med i brugt/hel tilstand? VH Rene


#100174 Jens Peter Jensen • 2014-06-03 18:47

Desværre ikke, alle indsugningsmanifold og karboratorer er solgt til K-motor folket, så jeg har intet. Du må en tur rundt om en skrothandler. J.P.


#100175 Christian Fisker • 2014-06-04 21:19

Hej Rene I stedet for at køre rundt om en skrothandler, kan du med fordel køre ind til et autoophug og købe en brugt reservedel til din gamle Volvo. Der er nemlig både garanti og delsige på delene. En skrothandler, er nemlig ham, som kommer og henter de defekte dele hos autoophuggeren, når de brugbare dele er afmonteret. Så ham bør du kun sælge noget til :-) Ligesom Jens Peter selv gør, når han har plukket de brugbare dele fra de Volvoer, han selv hugger op. Mvh Christian Og Jens Peter vil jeg ikke betegne, som skrothandler :-)


#100176 Emil Jensen • 2014-06-06 14:13

Hejsa Ellers prøv Søren i Stenløse. Det kan være han har noget liggende. Men nu til sagens kerne. Jeg er sikker på at indsugningsmanifolden er lidt utæt. Har du prøvet at spraye lidt start spray omkring den?? Selvfølgelig er det en god ide at tjekke gummimembranen, men det får ikke din Volvo til at gå dårligt i tomgang, men den mangler til gengæld træk kraft. Få en tændingspistol og mål om den står korrekt. Husk at vacuumforbindelsen til dåsen på fordeleren skal være blokket og omdrejningerne skal stå omkring 800. :-) Tegn evt mærket op med lidt "kvajeblæk" så kan du bedre se den når du retter pistolen mod mærkerne. MVH Emil


#100177 Rene Thorvald • 2014-06-15 14:03

Fandt en karburator med manifold og luftrør komplet til 500 kr. så den har jeg bestilt. Det viste sig at gummimembranen havde en lillebitte revne der blev større da den skulle undersøges for brud (af undertegnede). Så gummimembran skiftet og det hjalp lidt. Prøvede at proppe de 2 huller til varmatartsventilen, men så kørte den rigtig rigtig dåligt. Jeg må lige ha fat på noget startspray til testen. Imidlertid så jeg, at slangen fra indsugningsmanifolden til bremseforstærkeren var i særdeles dårlig tilstand så den skifter jeg i morgen og ser.


#100178 Rene Thorvald • 2014-06-17 12:37

Hej igen. Jeg fandt en anden karburator magen til min egen Pierburg kopmplet inkluse indsugningsmanifold så den købte jeg i stedet for til 300 svenske, så jeg ka skifte den plastring med de 2 studser på til slangerne til varmstartsventilen. Har skiftet vacumslangen mellem indsugningsmanifold og bremseforstærker og det hjalp betydeligt. Nu kører den jo :-) Så Karburatormembran og gummislanger var problemet. Tak for alle svarene VH Rene


#100179 Rene Thorvald • 2014-06-24 15:44

Ja og så kørte den ikke alligevel. Da jeg var ude og rejse i weekenden kunne den rigtig blive testet. Den tøver i stedet for at trække i mellemområdet. Den starter med det samme både kold og varm og tændingen står som den skal. Kænguru-benzinen er helt forsvundet og den kører rent lige indtil den skal trække i mellemområdet/øvre (omdrejningsmæssigt). Studserne på det "nye" plastrør er lidt anderledes end det der sad på før og de peger opad i stedet for ind mod kabinen. Diameteren på de 2 studser er forskellige så den ene af de 2 nye gummislanger sad ikke ordentligt. Jeg satte 2 spændbånd på for at få det tæt. Men efter den er blevet tæt, trækker den ikke rent. Det er ligesom om der er en slags modstand. Er der nogen der har en genial ide til at gå videre? VH Rene