Tilbage

Manglende Olietryk B18 (Motor #3096)

Manglende Olietryk B18 • 2005-03-28 16:08

Mit olietryk opfører sig underligt!! Problemet er, at lampen for lavt olietryk lyser når jeg har kørt en længere tur på eks. landevejen eller motorvejen - også selvom det er med en 80 - 90 km/t. I det øjeblik jeg kobler ud, og motoren går i tomgang så lyser den djævel af en olietrykslampe!! Det forekommer aldrig når jeg kører inde i byen eller hvis det er på kortere ture. - kun når motoren rigtig har været gennemvarm. Det sjove er, at hvis jeg gasser lidt op (ca. 1500 - 2000 rpm) går lyset ud, og ellers ses pæren hvor den blinker sådan lidt i takt til motorgangen hvis man ligger i intervallet mellem tomgang og de ca. 1500 rpm. Kunne det tænkes at det er noget med oliepumpen eller der er en tilstopning ved ansugningen i bundkarret? Jeg har tidligere periode-døjet med problemet, men afhjalp det med et olieskift og skift af oliefilter. Motoren bruger ikke olie eller vand, og har for kort tid siden fået sig et renoveret topstykke. Jeg kører på en 10/40 semi-syntetisk - og har altid gjort dette. Håber at kunne modtage nogle fyldest-gørende svar, for det er nu ikke sagen her i det godt vejr. Hilsen Niels


#3097 michael jensen • 2005-03-28 19:08

Når motoren er gennemvarm er olien tynd. Jeg synes du skulle prøve at måle olietrykket. Jeg ved ikke hvad det skal være på en B18 men en gammel tommelfingerregel siger 1kg. pr 1000 motoromdr. altså min 1kg ved tomgang. Prøv derefter med en gammeldags olie f.eks en 20/50.


#3099 Jesper Johansen • 2005-03-29 00:33

Hvis motoren - trods sine mange år - ikke er slidt af betydning, kan fænomenet med den blinkende olielampe ved meget varm motor ganske enkelt skyldes, at motorolien er af for dårlig kvalitet - eller at den er slidt op. Når motoren bliver rigtig gennemvarm, bliver olien meget tynd - og hvis det er en olie af tvivlsom kvalitet, bliver den så tynd, at den ikke kan smøre ordentligt mere, og så falder olietrykket. En dårlig/billig olie kan heller ikke holde sig på toppen ret længe, så selvom den måske fungerer de første par tusinde kilometer, så bliver den hurtigt slidt op og mister sine egenskaber, når den bliver belastet - altså ved høje temperaturer. Og du skriver jo selv, at du før har løst problemet ved at skifte olie. Jeg har selv oplevet fænomenet, dengang jeg kørte i Amazon dagligt og brugte for billig olie. Selv en gammel B18-motor med 40 år på bagen fortjener en ordentlig, frisk motorolie - og et frisk og originalt oliefilter. Men selvfølgelig kan der være andre årsager til, at olietrykket falder. Endelig kan det jo bare være en elektrisk defekt (kortslutning), der pludselig opstår i den gamle bil, når motoren bliver meget varm. mvh Jesper Johansen


#3100 Niels • 2005-03-29 07:45

Jo rigtigt nok, jeg har tidligere afhjulpet problemet med olie- og filterskift. Dog er det ikke løsningen denne gang, eftersom jeg akkurat har gjort dette (olieskift) som noget af det første inden "seasonen" starter for min ganle Amazon. Ang. det med at skifte til en tykkere olie - så vil jeg ikke se det som nogen særlig god løsning, da jeg vil kunne få manglende smøring ved evt. lave temperaturer pga. den tykkere olie. - For ikke at tale om en markant dårligere benzin-økonomi. Endelig er det jo faktisk heller ikke løsningen på selve problemet - men nærmere afhjælpning af symptomerne. Synes stadig jeg ikke rigtigt har fået et helt konkret løsningsforslag. Selv er jeg inde på noget med at skifte oliepumpen....?


#3105 michael jensen • 2005-03-29 16:55

Hvis din motor er iorden mht. lejer/pumpe/reduktionsventil så skal den have et ok olietryk UANSET olietype. Hvorfor ikke bare måle trykket istedet for alle disse gættekonkurencer.


#3112 nielsd • 2005-03-30 00:09

Jeg bliver liiige nødt til at spørge... Hvordan faen er proceduren for det sådan retn praktisk - altså at måle olietrykket. Hvor henne skal man "påsætte" sit måleudstyr. Tak.


#3113 Emil J • 2005-03-30 11:26

Hej Niels. Jeg kunne næsten forstille mig at, man monterede en måler der hvor Olietryks kontakten normalt sidder. Ligsom nogle folk har en viser-ting siddene i bilen, der måler deres olietryk. Men du skal ikke rive hovedet af mig, hvis ikke jeg taler sandt. Er hverken automekaniker eller "ekspert" :) Held og lykke !! M.v.h Emil J


#3117 • 2005-03-31 00:58

Hmm.... Er ret sikker på jeg ikke vil give mig i kast med at måle olietryk på min gamle Amazon. I stedet vil jeg køre op til min gamle mekaniker og høre hans mening - For trods alt har han levet mere end dobbelt så længe som jeg med skidt og olie under neglene. Hans mening må tælle. Jeg vender tilbage med dommen For en sikkerheds skyld har jeg dog afmonteret en fin oliepumpe fra en motor jeg havde stående.


#3134 niels • 2005-04-02 23:31

Jeg skulle mene problemet nu endelig er løst. Skiftede enenu engang oliefilter samt olie, har sidenhen køre 800 km i påsken UDEN at min fa'ens olielampe har givet så meget som et lys fra sig under kørsel. Har ligeledes forsøgt at fremprovokere fænomenet ved bevist at vælge for lavt gear. Heller ikke muligt. Jeg vil påstå at problemet har løst sig. Vi ses på grillen !