Tilbage
Svag kortvarig hylelyd ?? (Motor #306)
Peter • 2003-04-11 09:55Hej. Jeg har en 245 fra 89, model GLT 2,3l. 345.000 km på uret, og den køre ellers bare fint. :-) Men, når man om morgnen har kørt i ca. 8-10 minutter så kommer der en meget svag hyletone, som ændre lyd i forhold til motoromdrejningerne. Lyden er der også når jeg kobler ud, og det lyder bestemt som om den kommer fra motorrummet. Hyletonen forsvinder igen efter ca. ét minut, og kommer så ikke tilbage før næste morgen. Jeg tænker selv på eks. noget i retning af en "slap" kilerem (eks. servo-remmen), men det er noget svært at finde ud af når det forsvinder igen så hurtigt. Har du et godt et bud på hvad det kan være, så vil jeg meget gerne høre om det. :-) Mvh. Peter
#307 Jes • 2003-04-11 16:40
Hej Det du beskriver lyder mest som midterlejet på kardanen. Lejet er ikke trykbelastet, men med tiden bliver det tørt løber dermed ikke frit rundt. Typisk opdages det ved de omtalte hylelyde under kørsel i opvarmningsperioden. Når først man har kørt 5-10 km ophører lyden. Den er som regel også mest udtalt når det er koldt. Fejlen udbedres ved at skifte lejet. mvh Jes
#311 Jan Lassen • 2003-04-12 01:30
Hvordan afmonterer man midterlejet? Jan
#312 Jes • 2003-04-12 09:07
Hej Udskiftning af midterleje på kardan: Udover denne tekst henvises til hjemmesidens tegning under menupunkt "Volvo 240 Info" og "teknik". Kardanen afmonteres. Det gøres i ved flancerne i begge ender, samt ophænget i midten. På ´87 og fremefter er den forreste flance erstattet af en hardy-skive. Den er monteret med gennemgående bolte, så afmontering er tilsvarende ved flance. Kardanakslen adskilles midtpå ved at trække den fra hinanden. Forinden adskillelse mærkes op på de to dele, så den samles samme sted igen. Det er meget vigtigt at "gaflerne" ved kardankrydsene sidder ens i længderetningen. De må ikke være forskudte. Det gamle midterleje bankes af og det nye presses på. Derefter samles kardanen igen og monteres. Bemærk at der findes to str. midterleje afhængig af kardanens tykkelse. Så mål kardanens tykkelse inden du køber nyt leje. Hovedregelen er at alle B 23 og B 230 har den tykke kardanaksel. mvh Jes