Tilbage

B230K - tomgangsproblemer (Motor #2961)

mikael jørgensen • 2005-03-02 08:43

Hej Min b230K har problemer. Den starter upåklageligt – hver gang – og selvfølgelig med chocker her i den kolde tid. Derefter kører jeg et stykke (for at komme ud af byen) hvor jeg kører tomgangskørsel (lyskryds osv) – ingen problemer. Så kommer jeg til motorvejen (her er den – motoren altså – blevet varm) og jeg suser derudad – ingen problemer. Men så kommer problemet når jeg kommer til den næste by for der har den store problemer med tomgang. Den hakker og hoster. Det hjælper nogle gange at trække chockeren, men oftest kun i kort tid. Tilsidst skal jeg jokke ofte på speederen og helst så motoren får rigtigt mange omdrejninger – pænt over tomgangsniveauet. Er jeg heldig kommer jeg på arbejde uden at den går i stå. Går den i stå kan jeg ikke få den igang igen. Først efter at havde ventet 10 minutter. Jeg har selv tænkt på om det kan skyldes for lidt karburatorsprit, men den kører jo fint på motorvejen hvor der vel er større sandsynlighed for isdannelse i karburator, eller ?? Jeg har også oplevet nogle gange, at den ikke vil stoppe når jeg slukker (det har dog typisk været når chockeren er trukket.) Michael Jørgensen