Tilbage

Wastegate-ventil..? (Motor #278)

Christian • 2003-04-01 19:48

Hej! Jeg har selv en 240, kanon bil. Jeg overvejer og montere den med, den såkaldte kaburator turbo! Jeg har læst om den på siden her, og faldt over noget, nemlig en Wastegate-ventil, kan nogen evt. uddybe forklaringen lidt om den (hvad er det helt nøjagtig for en tingest)..? Jeg har nogle gange været til streetracing, og der er noget som hvæser, når bilen får mange omdrejninger og der bliver skiftet gear.. Hvad er det som lyder sådan? Det lyder fedt!


#279 Norbert Zietmann • 2003-04-01 23:25

Hej Christian; Wastegaten reducerer ladetrykket. Den sikrer altså at ladetrykket ikke bliver højere end ønsket. Hvor højt ladetryk motoren kan klare inden den begynder at tændningsbanke er afhængigt at kompression og tændning. Wastegaten er altså en dåse som lukker luft fra indsugningen direkte ud i fri luft, og holder derved ladetrykket på et ønsket maksimum. Hvis du lukker denne luftslange, som wastegaten styrer, arbejder turboen med fuldt ladetryk. Den kan du lukke med en magnetventil, som åbnes og lukkes med strøm som du tænder og slukker for via en kontakt i bilen. På den måde har du mulighed for at ændre ladetrykket, alt efter hvad du lige har "brug" for. Det kan da være meget spændende, men toppakningen kan ikke holde ret længe. Desuden opstår det føromtalte tændingsbanken, hvorfor mange turbomotorer kører med tændingbanke-sensorer. B23FT-motoren har disse. Den hvæsen du snakker om, opstår når turboen har opbygget et højt ladetryk (dvs. når motoren har kørt med høje omdrejninger og derved accelereret turboen) for pludseligt at falde (altså når du skifter gear); wastegate-ventilen giver da denne hvæsen når luften slipper igennem den.


#280 Thomas • 2003-04-02 18:04

Hejsa! Har lige et spørgsmål til indlægget; I den kaburator turbo, som man kan montere på en 240, er der også en sådan wastegate-ventil..? Det er måske i alle turbo motorer..? Jeg troede man kaldte, dem blow of ventiler, den som hvæser, jeg troede ikke det var en ventil for sig selv.. Mvh. Thomas (kører selv volvo 460)


#281 Norbert Zietmann • 2003-04-03 00:09

Hej Thomas; Skovlhjulet i turbo´en giver et tryk, som Wastegaten regulerer. Uden Wastegate kan trykket ikke reguleres på konventionel vis. Jeg har ikke selv erfaring med det der sæt Volvo sælger, men om turboen trykker luften ind i en karburator eller direkte ind i indsugningsmanifolden ved et indsprøjtningssystem er den ligeglad med; de fleste karburatorer kan dog ikke lide det. Hvad man ellers kalder de diverse dele ved jeg ikke. hilsen Norbert