Tilbage

M47 gearkasse (Motor #177)

Peter Kjærsgaard • 2003-02-09 20:55

Hej. Jeg har en Volvo 245 fra Dec. 88 med en M47 gearkasse. Bilen har kørt 295.000 km. og der er nogle problemer med gearkassen. Synkromessen til første gear er istykker og den hopper ud af andet gear, men kun når jeg motorbremser, aldrig ved acceleration. Volvo mener at det kan være de plast/gummi skiver som sidder imellem gearstang og gearkasse og at den altså bliver slået ud af motorens krængning. Andre mener at det kan være lejerne i gearkassen. Jeg har købt en ny synkromessering, men er der nogle her som har en idé om hvorfor den hopper ud af andet ? Kan der bruges standard SKF lejer ? Burde jeg kigge på en M46 med overdrive istedet ? Mvh. Peter


#178 Jes • 2003-02-09 22:00

Hej M 47 gearkassen er ikkke så stærk som de øvrige gearkasser Volvo har lavet. Hvis man behandler dem lidt hårdt, eks. hvis bilen er en tidligere politibil, samt undlader at skifte olie, holder de normalt ikke over 300.000 km. De første årgange (84-85) kunne faktisk være opslidte i lejerne allerede efter ca. 150.000 km. Så ud fra det du beskriver, er mit råd: Find en anden gearkasse. Du kan skifte til en M 46, men det kræver så også en anden kardan, ledningsnet til relæ, ophæng på tværbjælke. Bemærk at Volvo ALDRIG har brugt M 47 gearkassen på Turbo-modellerne, gearkasen kan simpelthen ikke holde til motorens kraftige moment. mvh Jes


#179 Kasper • 2003-02-10 19:51

Hej! Vedr. indlægget om gearkasser, kan nogle så svare på hvor mange fosk. gearkasser volvo har kørt med i 240 serien siden start til slut..? Og hvilken model kørte de med i 1980 på en almindelig 244 GL!?? Mvh. Kasper


#180 Finn Kruse • 2003-02-10 21:29

Hej Kasper Følgende gearkasser har været anvendt i 200 modeller: M40, manuel 4-trins. M41, manuel 4 trins + overgear M45, manuel 4-trins. M46, manuel 4-trins + el-overgear. M47, manuel 5-trins. AW70/71, automatisk 4-trins (4. trin = el-overgear). BW35/55, automatisk 3-trins. I 1980 kunne følgende gearkasser findes i en 244GL: M45,M46,BW55,AW70 Mvh Finn Kruse


#504 Lars Behrendt • 2003-06-07 15:41

Jeg er i øjagtig samme situation som ham, der startede denne diskussion. Jeg har en fin '88 GLEer med kun 200Kkm, og gearkassen er eneste problem værd at nævne. Givet, at M47'erene er svagere end vanlig volvo standard, hvor finder man så en opbytningskasse? - dansk ophugger/genbrug (men hvad får man så?) - autoriseret volvo (mange kr) - volvo i Sverige (?) Hvis der er nogen, der har erfaringer eller meninger om dette, så vil jeg gerne høre om det. Lars


#529 Jesper • 2003-06-17 20:06

Til Lars Behrendt, der spørger, hvor man køber en ombytnings-gearkasse, M47: Efter at være blevet hvidhåret af at høre, hvad Volvo skulle have for en ombytter (det var vist 8000 kroner plus moms, altså 10.000 kr) købte jeg for to år siden en renoveret M47-ombytningsgearkasse til 4800 plus moms, i alt 6000 kroner hos: Scandinavian Spare-parts ApS Dam Enge 2 DK-3660  Stenløse Tlf.: +45 47 17 37 91 Fax: +45 47 17 37 92 E-mail: volvodele@spare-parts.dk 6000 kroner er jo heller ikke ligefrem billigt - men dog billigere! Ifølge ejeren, Søren, får han sine gearkasser renoveret i Sverige på samme gearkasse-fabrik som Volvo. Hans gearkasser får samme behandling som dem, der bliver afleveret fra Volvo, siger han. Dog får hans gearkasser ikke samme optiske rengøring udenpå som Volvos, fortalte han. Min gearkasse har fungeret fint - men om kvaliteten så i længden er den samme, som man får hos Volvo, hvor man betaler 4000 kroner mere, skal jeg naturligvis ikke kunne garantere - men jeg tror det. For nylig fik jeg problemer med at få gearkassen i 1. gear, men det viste sig blot at være et justeringsproblem. Noget med gearstangen og nogle forbindelser uden for gearkassen. Scandinavian Spare-parts sælger også de andre Volvo-gearkasser. Og mon ikke, der findes mange andre gearkasse-forhandlere, der kan levere renoverede Volvo-kasser til en lidt mere overkommelig pris end den lokale autoriserede forhandler? Spørgsmålet er jo også, hvor meget det er værd at betale ekstra hos en Volvo-forhandler for en gearkasse til en bil, der i forvejen er 15-20-25 år gammel...